EYDA AWAY x RØSNÆS RETREAT Januar 2025
Dette yogaretreat er til dig, der ønsker at starte det nye år med at skabe en dybere forbindelse til dig selv og finde ro og balance i både krop og sind. Sammen med yogalærer Vanessa Wagner og Strandhotel Røsnæs inviteres du til en weekend, hvor du kan træde væk fra hverdagens travlhed og finde indre fred gennem nærvær og bevægelse.
Retreatet passer til alle niveauer – uanset om du er nybegynder eller har erfaring med yoga. Med Vanessas intuitive og rolige vejledning får du mulighed for at fordybe dig i vinyasa- og yin-yoga, dyb meditation og åndedrætsøvelser, omgivet af havet og naturens ro. Ønsker du at starte året med en sundere og mere balanceret tilgang til hverdagen, vil denne weekend være skabt til dig.
Yoga Retreat på Strandhotel Røsnæs er et 3-dages ophold, der inkluderer en varieret yogapraksis med guidede sessioner af Vanessa Wagner.
Nyd lækre måltider på Restaurant Næs, tilberedt med årstidens friske råvarer, og fordyb dig i roen omkring hotellets smukke omgivelser med udsigt til havet.
Efter en dag fyldt med yoga, meditation og fællesskab, kan du slappe af i vores komfortable værelser
og nyde en hjemmelavet morgenmad hver morgen. Opholdet inkluderer også fri adgang til hotellets udendørs sauna og badebro.
Pris for én person i et standard enkeltværelse: 4.700 kr.
Pris per person i et standard dobbeltværelse: 4.200 kr.
Check-in er fra kl. 14.00.
Afbestilling er mulig frem til kl. 15.00, dagen inden ankomsten
*Gruppebookinger har særlige afbestillingsbetingelser
Din Yogalærer
Vanessa er en passioneret yogalærer, uddannet inden for ashtanga vinyasa og yin yoga. Med sin varme og intuitive tilgang inviterer hun dig ind i yogaens transformative univers, hvor hendes dybe fascination af bevægelse og åndedræt kommer til udtryk. Udover yoga er Vanessa en ivrig løber og finder glæde i både pilates og tennis, aktiviteter der supplerer hendes yogapraksis og giver hende energi, overskud og klarhed.
Vanessas yogarejse begyndte for seks år siden, da hun ønskede at finde en vej til indre ro og større tilstedeværelse i nuet. Denne søgen førte hende dybt ind i yogaen, hvor hun gennem praksis og meditation har udviklet redskaber til at forbinde krop og åndedræt for at opnå mere indre ro. Hun er certificeret yogalærer fra Bali, hvor hun har taget to yogauddannelser og har efterfølgende udvidet sin viden gennem forskellige undervisnings- og filosofikurser. Hun har undervist i yogastudier i Aarhus, hendes hjemby, samt på Bali og senest i Oslo, hvor hun også har boet.
Vanessa tilbyder 1:1 onlineforløb og faciliterer workshops om åndedræt, meditation og yogateknik – alt sammen med en fælles intention om at finde ro og tryghed i egen krop. Med sin åbne tilgang til undervisning tilpasser hun sine flows til deltagernes behov og energien i rummet, hvilket skaber et trygt og inspirerende rum med plads til udfordring og fordybelse.
Opgradér jeres værelse
Et ophold på Strandhotel Røsnæs indeholder en overnatning på et standard dobbeltværelse, men hvis I ønsker at forkæle jer selv lidt ekstra, er det muligt at opgradere værelset til eksempelvis et standardværelse med havudsigt, et stort værelse med havkig eller eventuelt suiten på 50 kvm med lounge og stort badeværelse med badekar.
Opgradér jeres ophold
Hvis I ønsker at forkæle jer selv, er det muligt at tilkøbe eksempelvis ‘Bobler på værelset’. Og er friske på at hoppe i vandet fra hotellets badebro, kan I leje badekåber og strandhåndklæder.