Vor Frue Kirke & Højbyen

I den gamle bydel i Kalundborg – Højbyen – finde du Danmarks eneste 5 tårnede kirke – Vor Frue Kirke.

Højbyen består er 3 parallelle gader, hvor Adelgade i midten og Præstegade mod syd begge fører op til kirken.
Præstegade er stadig brostensbelagt og med mange af de oprindelige skæve huse.
I Adelgade finder man også Bispegården, der blev opført i årene 1450-1480 af biskoppen i Roskilde. Han boede her, når han besøgte Kalundborg for at ordne sine forretninger og klare sine gejstlige forpligtelser. I dag rummer bygningerne løbende kunstudstillinger og en restaurant.

På torvet i Højbyen finder du en statue af Esbern Snare, som byggede Vestborgen i Kalundborg og han startede antagelig byggeriet af den 5-tårnede kirke omkring 1170, men kirken blev færdiggjort af hans Datter Ingeborg og hendes mand Peder Strangesen i 1220.
Esbern Snare var bror til Absalon, Københavns grundlægger, og fosterbror til kong Valdemar den Store.

Find Vor Frue Kirke på Google Maps: