STUB Vingaard & Vintårn
Lige bag hotellet finder du STUB Vingaard som blev grundlagt i 2017 på ’Skambækgården’. Med sine solrige, sandede, sydvendte skråninger ned mod Kalundborg Fjord danner stedet den perfekte ramme for dyrkning af dansk vin.
Det 100 år gamle vandtårn, der i årtier opsamlede vandet fra kilden ved foden af Tårnbakken, er i 2020 blevet ombygget til ’vintårn’, så du kan nu komme ind i tårnet og beundre dets smukke indre, høre historien om Skambækken – kilden, vandet, Skambæk Mølle, Englandskrigene og Skambæk Skanser – eller historien om den sjældne flora på Tårnbakkens skrænter.
Hvis du i forbindelse med dit ophold på Strandhotel Røsnæs besøger hotellets Restaurant Næs, er det muligt at købe STUB vin til maden.
Du kan besøge den lille vinbutik i tårnet og udendørs vinbar, som har åbent året rundt på forespørgsel.
På STUB vingaard laver vi hvidvine, rosé og mousserende vine i international topkvalitet.
I kan besøge vores helt unikke vintårn og få smagsprøver af vores vine – i åbningstiden eller efter aftale. I kan kombinere jeres fest, møde eller ophold på Strandhotel Røsnæs og Restaurant Næs (vores gode naboer) med en vinsmagning på bakketoppen ved Vintårnet.
Vi tilbyder også rundvisning & vinsmagning:
’Standardturen’ varer ca. 2 timer og er incl. smagning af 4 vine. Pris: 195 kr. pr. person.
Kortere eller længere ture kan arrangeres, og I kan evt. tilkøbe snacks eller tapasfrokost.
Åbningstider 2024: Fra lør. d. 23. marts til lør. d. 19. oktober er
Vintårnet åbent hver fredag og lørdag (kl. 14-17) med gratis smagsprøver. I juli har vi åbent de fleste dage.
Find STUB Vinggaard på Google Maps:
STUB VINGAARD & VINTÅRN
Skambækgården, Skambækvej 14, Kalundborg
Startet: 2017
Plantet: Ca. 1 ha med ca. 5.500 vinstokke
Sorter: Solaris, Rondo og Johanniter
Vine: Hvid, rosé og mousserende