Røsnæs­spidsen & Røsnæs Fyr

Røsnæsspidsen er Sjællands mest vestlige punkt og Røsnæs største turistattraktion med mere end 100.000 besøgende på Røsnæs Fyr hvert år.
Røsnæs Fyr og Fyrmesterboligen er fra 1846, og fra toppen af fyret kan du nyde den unikke udsigt. Der er fri entré.

Under 2. Verdenskrig besatte tyske styrker Røsnæs fra 1940-45. De byggede en udkigspost ude foran fyret på Spidsen.
På Fyret kan du se videoer og læse mere om historien fra dengang. Forskellige effekter er udstillet og du kan quizze dig selv.

I forlængelse af Spidsen, ligger et særligt undersøisk rev, som kan ses oppefra. Revet er 1,8 km. langt og ligger ca. 2 m under vandoverfladen.
Vandet over revet er helt roligt, og det et godt sted at fiske, da fiskene søger herhen. I kan også være heldige at se sæler eller marsvin.

Du kan købe en is eller en kop kaffe i Café Fyret, som drives af frivillige i den gamle hestestald, og nyde naturen, udsigten og solen.
Røsnæs Fyr og Café Fyret er åbent for besøgende i weekend og helligdage fra påske og frem til søndag i efterårsferien.

Find Røsnæs Fyr på Google Maps: