BRYLLUP PÅ STRANDHOTEL RØSNÆS

HOLD BRYLLUPPET PÅ STRANDHOTEL RØSNÆS

Hold jeres livs store fest på Strandhotel Røsnæs i unikke og private omgivelser.

Hotellet byder på ro og hygge og naturen er helt tæt på – udsigten over Kalundborg Fjord er smuk og vild – året rundt. 

Det ligger helt ned til vandet,– måske vil I ligefrem vies i strandkanten. Her er mulighed for de smukkeste bryllupsbilleder i den storslåede natur.

Vores restaurant Naes forkæler jer med gourmetmad, og senere på aftenen åbner vi gerne baren – ligesom vi har plads til DJ / Livemusik og dans.

 

HÅNDHOLDT: Hvert arrangement er ’håndholdt’ med øje for, hvordan I ønsker netop jeres fest.

I får den samme kontaktperson – jeres værtinde – igennem hele forløbet. Hun er med fra planlægningsfasen, hvor vi gennemgår alle jeres ønsker – og helt til den sidste gæst går hjem.

RUNDVISNING: Ønsker I at holde bryllup på Strandhotel Røsnæs, så kontakt os for en rundvisning og en snak om mulighederne.

Download her vores bryllupsbrochure

Det praktiske:

LOKALER:

  • Vi tilbyder lokaler i flere størrelser. Vores restaurant kan rumme op til 120 personer.
  • Er festen større, kan vi om sommeren supplere med overdækket gårdhave, det giver plads til 200 gæster i alt.
  • Ønsker I et mindre lokale og en mere intim fest, har vi også lokalet til det med plads til 25/30 personer til middag, 60 til reception.
  • Ønsker I at leje hele strandhotellet – inkl. 64 dobbeltværelser – er det også en mulighed.

GÅRDHAVEN:

  • Er vejret med os, kan I starte festen med velkomst i vores lukkede gårdhave – og på en god sommerdag serverer vi også gerne middagen her – under parasoller og med lanterner og terrassevarmere senere på aftenen.
  • Her kan I også starte sommerfesten med kaffe og kage og en sandwich til dem, der har kørt langt.

OVERNATNING:

  • Vi har 64 gode dobbeltværelser, så gæsterne kan blive natten over, og festen kan forlænges med hyggelig morgenmad næste dag.
  • På Strandhotel Røsnæs har vi en stor brudesuite med sofagruppe, badekar og hav-kig. Suiten er velegnet til en lille før-fest for bruden og brudepigerne, mens de gør sig klar til festen, og suiten er den perfekte ramme at vågne op i efter en dejlig fest.

BØRN:

  • Er der børn og unge med til festen, er det vigtigt, at der også er noget for dem. Det er der tænkt på, vi tilbyder petanquebane, gyngestativ og græsplæne velegnet til fx rundbold og kongespil.

 

Send os gerne en mail , hvis I ønsker at blive kontaktet 

Gourmet og overnatning i dejlige værelser
Restaurant Naes - Gourmet og gode vinde
Gourmetophold på Røsnæs